Ophold med vildmarksbad

Savner I tid til hinanden?

Tid til bare at være uden at skulle noget som helst. Tid til at gå til stranden eller kigge på stjernehimlen?

Rødvig Ferieby tilbyder afslappende ophold med adgang til vildmarksbadet og frit udkig til marker og himmel.

Vi har derfor sammensat et tilbud til jer, både med 1 eller 2 overnatninger og med mulighed for lidt lækkerier ved ankomst.

Opholdet kan bookes i perioden 1. oktober – 31. marts.

Bor I her sommerhalvåret (april – oktober) kan vores vildmarksbad også benyttes, Book det i receptionen eller
ring/skriv til os, så det er reserveret til jer når I ankommer.

Ophold 1 overnatning

1 overnatning (2-6 personer)

Hverdage
Et ophold med 1 overnatning i hverdage (søndag – fredag) i stort feriehus koster fra 1.250 kr.

Weekend
Et weekendophold med 1 overnatning i stort feriehus koster fra 1.550 kr.

Ophold 2 overnatninger

2 overnatninger (2-6 personer)

Hverdage
Et ophold med 2 overnatninger i hverdage (søndag – fredag) i stort feriehus koster fra 1.950 kr.

Weekend
Et weekendophold med 2 overnatninger i stort feriehus koster fra 2.250 kr.

Sådan foregår det

I tænder selv op i vores vildmarksbad, når det passer jer, og nyder dagen/aftenen i vores vildmarksbad.

Vi hjælper gerne til med optændingen.

I prisen indgår en flaske bobler som kan nydes i det varme vand.

Lækker morgencomplet

Vi tilbyder at stå for morgenmaden, som afhentes i receptionen. 

Vores morgencomplet består af 2 rundstykker (lys og mørkt stykke), rugbrød og mini tebirkes. Smør, skiveost, smøreost, nutella, marmelade og frugt. Æblemost, kaffe og te.

Pris pr. person 60,-

Start ferien med lækker tapas

Gør lidt ekstra ud af ankomsten og lad feriehyggen begynde med det samme.

Bestil en lækker tapas, som står klar til jer ved ankomst, så kan I læne jer tilbage, nyde et godt glas og hinandens selskab uden at skulle tænke på indkøb og madlavning.

Bestilt jeres tapas allerede i dag, og glæd jer til en hyggelig start på ferien.

Pris for 2 personer: 400 kr.

(Skal bestilles minimum 2 dage før ankomst)

Nyd naturen, mens I er her

Opholdet kan eventuelt kombineres med en dejlig vandretur på Trampestien langs Stevns Klint.
Det er muligt at cykle ud og gå hjem eller omvendt med vores Donkey Bikes.

Opholdet kan bookes i perioden 1. oktober – 31. marts