Praktiske oplysninger

Affald

Vi affaldssorterer i Rødvig Ferieby – vejledning findes i feriehusene. Bliver du i tvivl om hvordan, så smid det hele i restaffald – det er bedre end at sortere forkert. Affaldsstationen finder du over for hus 4.
Hjælp os med at holde Rødvig Ferieby ren og pæn.

Aktivitetsrum – hus 28 – fra 1. juli – 31. august.

Her kan børn og voksne dyste i bordtennis, bobspil eller bordfodbold.
Her er også lidt tegnesager og spil, du kan hygge dig med.

Barneseng, barnestol og babybadekar

Barneseng og høj barnestol kan lejes ved henvendelse  i receptionen. Pris for leje 15 kr. pr. dag. Babybadekar kan lånes.

Café Heksekedlen

Besøg vores udendørs café – Café Heksekedlen. Her sælges kolde og varme drikke, is, slik og belgiske vafler. Åbningstiderne er som i receptionen, hvor de også modtager din bestilling.

Check-in og check-ud

Check-in fra kl. 15.00
Check-ud senest kl. 10.00

Cykelskur

Til vores cykelturister tilbyder vi aflåst rum til opbevaring af cyklen. For adgang henvendelse i receptionen.

Cykeludlejning

Cykler udlejes gennem appen: Donkey Republic Bike Share.
Cyklerne kan lejes ét sted og afleveres et andet sted på Stevns på en ”Hub”.
De forskellige Hubs kan ses i appen.

Leje af barnecykel eller cykel med barnestol, kan ske ved henvendelse i receptionen,
her har vi også cykelhjelme til børnene.

Dyr

Vi har kaniner og geder i Rødvig Ferieby, og de må gerne kæles med og fodres. Kaninerne elsker gulerødder og mælkebøtteblade, og gederne synes, at ukogt pasta er det rene guf.

Festlokaler

Vores festlokaler kan bookes til kurser, konferencer og familiefester. Kun fantasien sætter begrænsninger for, hvad lokalet kan bruges til.

Fryser

Fælles fryser til fri afbenyttelse finder du i hus nr. 28 – vaskerummet.

Fyrværkeri

Det er ikke tilladt at skyde fyrværkeri af i Rødvig Ferieby.
Det skal ske uden for feriebyen og mindst 200 meter fra dyr og stråtækte huse.

Grill

Du er velkommen til at grille i Rødvig Ferieby. Du finder et overdækket grillområde ved tipierne, som du er velkommen til at bruge, og der står sorte kuglegrille i området, som også er til fri afbenyttelse. Grillkul kan købes i receptionen.

Hjertestarter

Hjertestarter finder du ved receptionen. Den er tilgængelig døgnets 24 timer.

Hundelegeplads

Du finder hundelegepladsen på marken mellem Rødvig Ferieby og Feriebyens Camping. Følg skiltet til campingpladsen.

Indkøbsmuligheder

Dagli’Brugsen, Vemmetoftevej 1, 4673 Rødvig.
Åbningstider alle dage fra kl. 08.00 – 20.00.
SuperBrugsen, Netto og Meny finder du i Store Heddinge.

Internet

Der er fri internetadgang i alle huse. Trådløs internet i hele feriebyen.

Ladestander til elbiler

Vi har tre ladestandere i Rødvig Ferieby.
Chip til brug for ladning fås ved henvendelse i receptionen.

Legeplads

På vores legeplads har vi en stor sandkasse med sandlegetøj, gynger, legehuse, vipper og karrusel.

Minigolf

På vores minigolfbane kan både børn og voksne udfordre hinanden i en venskabelig dyst. Pris 20 kr. pr. person.
10-turskort kan købes for 150 kr. Henvendelse i receptionen for et spil minigolf.

Morgenbrød

Fra 1. april til og med efterårsferien – eller efter aftale, tilbyder vi friskbagt morgenbrød. Det bestilles i receptionen senest dagen før og afhentes i receptionen næste morgen fra kl. 08.00.

Du kan også tilmelde dig vores morgenmadsbuffet som vi serverer i morgenmadssalen.
Morgenmadsbuffet kun juni, juli og august eller efter aftale.

Brødbestillingsformular findes i receptionen. Du kan vælge mellem forskellige boller, brød og wienerbrød samt mejeriprodukter.

Nyttige telefonnumre

Alarmcentralen: 112
Politi: 114
Sygdom og skade: 1818
Tandpine: 29 60 01 11

Nøgler

Har du brug for en ekstra nøgle til huset – henvend dig i receptionen. Bortkommen nøgle koster 350 kr.

Oplevelser på Stevns og omegn

Se muligheder under Destination Sydsjælland, Stevns og Møn
Du er også velkommen i receptionen, hvor vi står klar med forslag og har et fint udvalg af diverse brochurer.

Opvask inden afrejse

Der skal naturligvis være vasket op inden afrejse.
Bor du i et hus med opvaskemaskine, skal den bare startes, inden du checker ud. Vi skal nok tømme, når den er færdig.

Petanque

Vi har en petanquebane med internationale mål – alle kan være med. Det er gratis at benytte banen, som ligger bag hus 9 og 10. Petanquekugler kan lånes i receptionen.

Reception

I receptionen er vi altid klar til at besvare spørgsmål og hjælpe med både stort og småt.

Vi er turistinformation, så i receptionen finder du et fint udvalg af brochurer med masser af inspiration til, hvad du kan opleve på Stevns og omegn.

Vi sælger is, slik samt kolde og varme drikke, og vi har et lille udvalg af kolonialvarer som ost, smør og mælk samt lidt praktiske varer som opvasketabs, toiletpapir, køkkenrulle og affaldsposer mv.

Derudover har vi lækkert hjemmelavet strik, brugskunst og lidt spil og souvenirs.

Åbningstider varierer – der er skilt på døren.

Rengøring

Alle vores huse har obligatorisk slutrengøring.

Rygning

Alle vores huse er røgfrie. Overtrædelse medfører et rengøringstillæg på 1.000 kr.
Der må ryges på udendørs arealer.

Sengehest

Har du brug for en sengehest til køjesengen, så hjælper vi gerne – kontakt blot receptionen.

Sengelinned og håndklæde

Sengelinned og håndklæde kan lejes – pris 110 kr. pr. person. Henvendelse i receptionen.

Spisesteder

Der findes mange gode spisesteder på Stevns.
Oversigt over de nærmeste fås ved henvendelse i receptionen.

Stranden

Sti til stranden finder du mellem hus nr. 21 og 22.
Der er ca. 600 meter til stranden fra Rødvig Ferieby.

Støvsuger

Fælles støvsuger til brug for hus nr. 1-16 finder du i hus 28 – vaskerummet.

Tipiområde

Tipiområdet midt i feriebyen er en oase, og du er altid velkommen til at benytte den lille tipi. I tipien sidder man på dyreskind ved borde og bænke, og der er ildsted i midten og stearinlys på bordene.

Du er velkommen til at tænde bål inde i tipien eller ude på bålpladsen, dog kun når der er voksne til stede. Der ligger brænde til fri afbenyttelse.

Ved bålpladsen kan der laves snobrød og skumfiduser – spørg efter snobrødspinde i receptionen.

Pas godt på det dejlige område, og aflever venligst tipi’en og området i pæn og ordentlig stand.

Vigtigt: Sluk ikke bålet i tipien med vand, men lad det brænde ud.

Du kan booke vores tipi’er til kurser, konferencer, firmaarrangementer, familiefester mv.

Hvis der er gæster, som har lejet den lille tipi, vil det fremgå af et skilt ved indgangen til tipien.

Vand

Vandet fra vandhanen kan drikkes.

Varme

Varmen i hele huset styres af termostaten på væggen.
Skal der være varmere i huset skal termostaten skrues op.
Skal der være koldere i nogle rum, skal temperaturen reguleres på radiatoren i det pågældende rum.

Vildmarksbad

Forkæl jer selv med en tur i feriebyens vildmarksbad.
Vores vildmarksbad står i et afskærmet hjørne af feriebyen, med udsigt over markerne og med mulighed for at nyde solnedgangen. Her kan I have en afslappende hyggestund med tid til at kigge hinanden i øjnene, eller I kan invitere hele familien med og have en hyggelig eftermiddag eller aften sammen.

Kan anbefales efter en aktiv dag med vandring eller cykling.

Vores vildmarksbad skal helst bookes dagen i forvejen. Der er plads til 6 personer i vildmarksbadet.

Åbent hele året. I D-sæsonen tilbyder vi særlige ophold med adgang til vores vildmarksbad.

Pris 500 kr. Mere information og bestilling sker i receptionen.

Vaskeri

Vaskerum findes i hus 28
Her er vaskemaskiner og tørretumbler – medbring selv vaskepulver eller køb i receptionen.
Priser: Vask 2 x 10 kr.  tørretumbler 1 x 10  kr. Vi veksler gerne i receptionen.
Der er også strygejern og strygebræt til fri afbenyttelse.
Nøglen til jeres hus passer til vaskerummet.