FAQ: Fest i Rødvig Ferieby

Her finder du praktisk information om selskaber og fester i Rødvig Ferieby

Når man holder fest i Rødvig Ferieby, lejer man lokaler og huse hos os.
Derefter står man selv for al planlægning og praktisk både før og efter festen. Vi er naturligvis behjælpelig med gode råd og erfaringer fra andre fester.

Vi giver jer gerne en uforpligtende rundvisning af vores faciliteter inden I booker. Inden festen er I velkommen til at komme og se faciliteterne én gang mere.

For at leje selskabslokalet kræver vi, at der samtidig lejes minimum 3 feriehuse på 30 m2.

Der er kørerampe til festlokalerne, som ligeledes er bygget med ekstra brede døre for lettere tilgængelighed.

Nogle af vores 50m2 feriehuse er ligeledes handicapvenlige med kørerampe og ekstra plads i huset.

Der er adgang til selskabslokalerne på ankomstdagen kl. 14.00 til kl. 12.00 på afrejsedagen.
Andre tider aftales individuelt.

Lille lokale: 75 kvm.  Plads til ca. 40 personer.
Mål: Længde 9,40 meter – bredde 7,50 meter

Store lokale 125 kvm.
Plads til ca. 80 personer.
Mål: Længde 16 meter – bredde 6,90 meter

Selvom begge lokaler lejes, er max antal personer ca. 80.

I forbindelse med selskabslokalerne er der anretter køkken med industriopvaskemaskine, komfur, store kaffebryggere, elkedel, køkkengrej og service til ca. 80 personer.

I køkkenet er der stort køleskab samt fryser med 3 skuffer. Kontakt os hvis I har brug for mere fryseplads.

Da der er tale om et anretter køkken, anbefaler vi catering. Vi kan anbefale forskellige leverandører af mad, som I selv laver de nødvendige aftaler med. Se forslag til cateringfirmaer på denne side.

Vælger I selv at tilberede mad i køkkenet så er det muligt, vær dog opmærksom på størrelsen på køkkenet samt inventar. I skal selv medbringe stanniol/film, poser og emballage til overskydende mad.

Ønsker I at der skal grilles til jeres fest, har vi et stort overdækket grillområde i forbindelse med tipierne som kan benyttes. Der er også en lille grillplads i det fri tæt på selskabslokalerne.

Begge lokaler har adgang til 3 toiletter.
Det ene er større og er med pusleplads til de små samt handicapvenligt indrettet.
Vi sørger for toiletpapir, håndklæder og sæbe.

Vores tipier er oplagte at inddrage til reception, velkomstdrink, kaffe, selve middagen eller til hygge omkring bålet.

Vores store tipi har plads til 90 personer, og vores lille tipi har plads til 40 personer. 

Af hensyn til feriebyens naboer og feriebyens øvrige gæster er musik ikke tilladt i tipierne.

Der er 10 runde borde – 180 cm. i diameter – der er plads til 8 stole rundt om bordet.
22 stk. firkantede borde str. 80 x 180 cm
8 stk. firkantede borde str. 80 x 120 cm
Alle borde har en højde på 74 cm.
Der er 90 stole

I skal selv medbringe duge, lys og servietter.

Der er viskestykker og karklude i køkkenet. Medbring selv affaldssække, som SKAL være af klar plastik.

 

Fadølsanlæg kan lånes ved køb af fustager gennem Rødvig Ferieby. Vi har fustager med Alm. Pilsner og Classic. Vi tager ubrudte fustager retur.

Kulsyre og plastkrus medfølger – spørg for aktuel pris. 

Øvrige drikkevarer skal man selv medbringe.

Til at servere kan vi anbefale nogle friske og dygtige piger, der kan sætte prikken over i’et ved at sørge for, at alt det praktiske bare kører, som det skal. Spørg os for kontaktoplysninger.

30 m2 hus har plads til 6 personer. 
50 m2 hus har plads til 8 personer.

Læs mere om feriehusene her

Ønsker jeres gæster at overnatte i eget telt, campingvogn eller camper, er dette muligt på Feriebyens Camping som ligger i kort gåafstand fra feriebyen.

Som afslutning på en god fest tilbyder vi at stå for morgenmaden dagen derpå. Vores morgenbuffet indeholder grovbrød, rundstykker – grove og almindelige, rugbrød, små wienerbrød, 2 slags ost, 2 slags pålæg, marmelade, smør, Nutella, blødkogte æg, frugt, æble- og appelsin juice, mælk, kaffe og the. 

Hvis I ønsker røræg, pølser og bacon er det en mulighed i stedet for blødkogte æg.

Oplys ved bestilling om buffeten skal indeholde glutenfri og veganske alternativer.

Spørg for aktuel pris.

I begge lokaler er der projektor, lærred, musik- og lydanlæg med indgang til telefon, iPad, PC mv.

Der er hårtørrer i alle vores huse.

Desværre ikke, men kan lånes fra vores vaskerum som ligger ved siden af selskabslokalerne.

Der er plads til 1 bil pr. hus. Ankommer jeres gæster i flere biler eller er der gæster, som ikke skal overnatte i feriebyen, findes der en stor parkeringsplads lige ved indkørslen til Feriebyen.

Vi har tre ladestandere i Rødvig Ferieby.
Chip til brug for ladning fås ved henvendelse i receptionen.
Ladekabel skal selv medbringes.

Amazin Taxa: 61 66 39 10
Booking bookin@amazintaxa.dk

Rødvig Ferieby er 100% røgfrit indendørs.
Rygning er tilladt på terrassen.