Sommeryoga i Feriebyen

Forkæl dig selv med denne sommermorgen yoga praksis.

Blid Hatha yoga med et Twist.

Underviser er Eva Andersen, og denne milde ”Hatha Yoga med et Twist” klasse henvender sig både til mænd og kvinder – øvede som uøvede – som har mobilitet til at bevæge sig rundt på yogamåtten – i siddende – på alle fire – liggende og stående stillinger.

Vi arbejder med lette guidede åndedrætsøvelser. Du inviteres til at bevæge kroppen igennem fysiske yogastillinger med din kernemuskulatur og kropsbevidsthed som udgangspunkt. Vi arbejder med simple klassiske yogastillinger – krydret med en sensitiv og sensorisk tilgang, samt eksperimenterende elementer – hvor vi får pulsen op.

Yogaklassen afsluttes med 10-15 minutters afspænding – guidet kropsscanning.

Jeg bruger musik gennem hele min undervisning, når vi er indendørs, og udendørs lytter vi til fuglefløjt og vindens susen og måske også lidt musik indimellem.

Medbring: Yogamåtte, varmt tæppe/trøje/sokker. Drikkelse.

Tag tøj på efter vejret.

Hvor:  Rødvig Ferieby, Strandgabsvej 29

Hvornår: Hver mandag morgen 9.00-10.15 – fra 4. juli til 15. august.

Pris: 60,- pr. gang – ingen forud tilmelding, bare mød op i receptionen inden start for deltagelse.

Yoga i Rødvig Ferieby