Skovhuset – Huset med de mange muligheder

Bed & Breakfast

Skovhuset har 7 dobbeltværelser alle med eget bad og toilet (et værelse er handicap egnet) Adgang til stort opholdsrum, loungehjørne og fælles køkken med alt til madlavningen. Du booker et værelse til dig selv, de øvrige rum deles med husets øvrige gæster.

Kursus for den lille gruppe

7 enkelte værelser. Opholdsrum med plads til 25-30 personer. Alt indenfor kursusudstyr (projektor, lærred, whiteboard o.lign) findes i huset.
Tilbered selv maden i det store køkken eller lad os klare måltiderne for jer. Her er I bare jer selv, det føles næsten som at være hjemme.

Yoga retreat og mindfulness

7 enkelt-/dobbeltværelser, stort opholdsrum med 15 yogapladser (opholdsrummet har gulvvarme).
Tilbered jeres mad i vores veludstyret køkken. Her er I bare jer selv med plads til fordybelse.

Familiekomsammen / fætter-kusine fest

Er I en familien på 20-30 personer, som gerne vil mødes til en hyggelig weekend, hvor der skal være mulighed for at spise sammen om aftenen, så er Skovhuset den oplagte ramme. Opholdsrummet har pladsen til hyggemiddagen, som I selv kan tilberede i det tilhørende køkken, eller I vælger catering og alle kan slappe af.

Skovhuset er et lavenergihus

Skovhuset er et lavenergihus med solcelletag og varmepumper, som er bygget i 2021. Med det nye solcelletag og vores det allerede eksisterende solcelletag på selskabslokalet, producerer  vi fremover ca. 35 % af vores årlige elforbrug.

Priser

Skovhuset er klar til udlejning fra 1. august 2021.

Leje af hele huset weekender og helligdage

1 døgn 6.000,-
2 døgn 11.000,-

Leje af hele huset hverdage (søndag-torsdag)

1 døgn 5.000,-
2 døgn 10.000,-

For flere dage – spørg om pris.

Priserne er inkl. sengelinned, håndklæder og slutrengøring.

Ønsker I at booke allerede eller høre mere om huset, kan I skrive på email@roedvigferieby.dk eller ringe på tlf. 23237484.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Vildmarksbad ophold

Savner I tid til hinanden?

Tid til bare at være uden at skulle noget som helst.

Tid til at gå til stranden eller kigge på stjernehimlen?


Rødvig Ferieby tilbyder afslappende ophold med adgang til vildmarksbadet og frit udkig til marker og himmel.

Vi har derfor sammensat et tilbud til jer, både med 1 eller 2 overnatninger og med mulighed for lidt lækkerier ved ankomst.

Pris v/ 1 overnatning (2-6 personer)

Et ophold med 1 overnatning i hverdage (søndag – fredag) i stort feriehus koster fra 1.080 kr.
Et weekendophold med 1 overnatninger i stort feriehus koster fra 1.280 kr.

Pris v/ 2 overnatninger (2-6 personer)

Et ophold med 2 overnatninger i hverdage (søndag – fredag) i stort feriehus koster fra 1.950 kr.
Et weekendophold med 2 overnatninger i stort feriehus koster fra 2.150 kr.

Sådan foregår det

I tænder selv op i vores vildmarksbad, når det passer jer, og nyder dagen/aftenen i vores vildmarksbad. Vi hjælper gerne til med optændingen.
I prisen indgår en flaske vin eller champagne som kan nydes i det varme vand.

Skal der stå tapas og rødvin klar, når I kommer?

Der er mulighed for at bestille italiensk tapas for 2 personer med 1 flaske rødvin for 250. Det skal bestilles på forhånd (skriv evt. til os på email@roedvigferieby.dk). Tapas anretningen vil stå i køleskabet ved ankomst. Maden er fra From Italy.

Nyd naturen, mens I er her

Opholdet kan eventuelt kombineres med en dejlig vandretur på Trampestien langs Stevns Klint. Det er muligt at cykle ud og gå hjem eller omvendt med vores Donkey Bikes.

Opholdet kan bookes i perioden 1. oktober – 1. maj

Vælg Online booking i øverste menu.

I sommerhalvåret(1. maj-1. oktober) kan vores vildmarksbad også benyttes, men kan ikke bookes online. Book det i receptionen eller ring/skriv til os så det er reserveret til jer når I kommer.